STARTUPS

Vi er i fuld gang med at tale med flere startups, som vi kan hjælpe skridtet videre på deres rejse. Er der et match og potentiale, sætter vi vores samlede viden og erfaring i spil for at udvikle og vækste startups til succes. Vores økonomiske investering udgør en mindre del - hvad man kan forvente fra os er til gengæld en vidtfavnende værktøjskasse, et stort engagement og en aktiv indsats for, at I lykkes.

LOGISNAP

LogiSnap blev stiftet i 2020 af Brian Tange og Peter Rasmussen med ambitionen om at kunne tilbyde en bekvem og komplet logistikløsning målrettet den enkelte virksomheds behov. Visionen er simpel: At blive markedets foretrukne logistiksystem i Danmark, såvel som internationalt. Det skal gøres enkelt og effektivt for små som store virksomheder at styre, kontrollere og rapportere deres logistik i hverdagen. LogiSnap er fremtidens logistikløsning – bygget af kunder, for kunder.

Besøg LogiSnap


HOPSPOTS

Aviaja Borup Lynggaard kom på idéen til Hopspots i 2007, da hun skrev speciale på arkitektskolen. Hendes passion for at kombinere teknologi og det fysiske rum satte gang i tankerne om at udvikle noget interaktivt, som kunne bidrage til børns udvikling og tilføje et lag mere end blot en ren fysisk platform. Aviaja har med Hopspots designet et produkt, der skaber interaktiv læring igennem leg og bevægelse. Hopspots træner alt fra krop, koncentration og hukommelse til sprog, samarbejde og dialog – og et hav af andre vigtige kompetencer. Hopspots arbejder for at skabe en sjovere og mere fysisk aktiv skoledag, hvor børn motiveres til bedre indlæring.

Besøg Hopspots


PIXIMAKEY

Amanda Rasmussen og Magdi el-Toukhy står bag virksomheden Spilværk, der har skabt Piximakey - en animationskuffert og app udviklet af fagfolk med baggrund inden for læringsteknologi, filmpædagogik og spiludvikling. De har i tidligere projekter modtaget støtte fra bl.a. Det Danske Filminstitut og Medierådet for Børn og Unge. Formålet med Piximakey er at gøre en forskel for børns digitale liv hjemme, i børnehaven og i skolen, hvor vi siger farvel til tankeløs skærmtid og goddag til digital kreativitet.

Besøg Piximakey


EMMA SOFIE BOCK

Emma er en talentfuld kajakroer på det danske seniorlandshold, der træner målrettet for at udleve sin drøm om at komme til OL i Japan 2021. Hun træner hver eneste dag for at blive den hurtigste, stærkeste og bedste kajakroer i verden. Vi tror på talentet og ser et hav af analogier imellem eliteidræt og iværksætteri. Vi har derfor valgt at indgå samarbejde med Emma og ser frem til i fællesskab med Emma og vores startups at skabe fede synergier og inspirere hinanden på vejen imod succes.

Besøg Emma Sofie Bock


FEEDBACKBOX

Jeppe Søndergaard og Laurits Rasmussen står bag feedbackbox, et digitalt værktøj til elever og studerende, lærere og undervisere. Feedbackbox blev grundlagt i 2018 med det formål at gøre feedback nærværende, målrettet og ikke mindst en accelerator for læring. Her er det eleverne og de studerende, der er i centrum, og feedback er aldrig længere væk end et enkelt klik. Feedbackbox blev i 2020 udvalgt til at deltage i et ambitiøst EU-finansieret innovationssamarbejde med bl.a. forskere fra RUC og en række innovative uddannelsesinstitutioner. 

Besøg feedbackbox


BØRNEBASEN

Katrine Falkenbergs hjerte har altid brændt for at hjælpe børn. Fra hendes mange rejser til børnehjem og andre projekter for ekstremt belastede børn, til 8 års arbejde som socialrådgiver inden for børne- og familieområdet. Her blev det meget tydeligt, at hun manglede en digital platform, som kunne give et nemt og hurtigt overblik over alle sociale tilbud. Det vækkede idéen om Børnebasen, hvor fagfolk effektivt og på bedste vis kan hjælpe udsatte børn og familier. Vi arbejder på at få Børnebasen udbredt i hele Danmark, så alle børn og unge kan få en glad og tryg opvækst.

Besøg Børnebasen


MOSH BY FAIZA

Faiza Bajalan har altid vidst, at hun ville skabe sit eget, men ikke hvad. Lige indtil den dag, hvor hendes mor kom hjem med noget dadelguf fra supermarkedet, der smagte mildt sagt tarveligt. Hun tænkte ved sig selv, at her var rent faktisk et produkt, som hun havde meget viden om fra sin barndom i morfarens frugtplantager i Irak. Og hermed opstod dedikationen til dadlen og starten på hendes eventyr som selvstændig. MOSH by Faiza står for kvalitet og skaber fantastiske smagsoplevelser for alle - det er luksus til hverdag.

Besøg MOSH by Faiza


KOMMENDE STARTUPS

Inden længe vil flere af vores startups blive præsenteret her.